Facebook

GTS - SÆSON 2012

GTS - vi har holdene til både nutiden og fremtiden

For os almindelige dødelige er golf en sommersport. Sådan er det ikke for GTS´s elitespillere. De er allerede igang. Fællestræning hver lørdag, tirsdag og onsdag. Og så den individuelle træning ved siden af. Fysisk og mentalt. Og ud på Høneklint iført vanter og tophue. Det ser ikke smukt ud, men det virker.

 

Første turneringsweekend er sidste weekend i april. På det tidspunkt skal alle hold og spillere være skarpe. Der er i Danmarksturneringen 3 spilleweekender, så der er ikke råd til udfald. Spillerne, holdene og hele organisationen bag dem skal være 100% klar på dette tidspunkt.

 

Tiden frem til ultimo april går med træning, træning og træning. Der er fællestræning, der er træningssamlinger, der er aftenmøder med fokus på det mentale spil og course management, der er fysisk træning, der er træningslejr i Spanien og for de spillere, der ikke kan deltage heri, er der en træningslejr i Danmark. Alt sammen styret af vores kompetente sportschef og  trænerteam.

 

Bag linjerne arbejder resten af organisationen. Holdkaptajner og co-kaptajner, der skal styre holdene og have orden på al logistik omkring turneringsweekenderne. Frivillige ledere, der skal have styr på spillerbeklædning, økonomi, spillerkontrakter, sponsorer, vores supportere, vores kommunikation og pressekontakt, vores relationer til vores moderklub, Korsør Golfklub m.v.

 

Det er dejligt at se, hvor megen gang, der allerede er i hjulene, og hvor mange, der yder en stor indsats. Det lover godt for 2012. Tak til alle, der tænker på og arbejder for GTS.

 

GTS er i 2012 i den særegne situation, at vi har hold repræsenteret i  1. division, 2. division og 3. division herrer og i kvalifikationsrækken for damer. Det er helt unikt, at vi er istand til at stille med en sådan bredde og med så stor en talentmasse. Læg dertil, at hovedparten af spillerne er juniorer af egen avl.

 

Vi ved, at vores førstehold har potentiale til Elitedivisionen. Vores 2. og 3. hold er oprykkere, og her gælder det om at hænge fast og få noget erfaring. Vores damer har de kvaliteter, der skal til for at rykke op i 2. division. På dameholdet deltager 3 spillere, som allerede nu har kvalificeret sig til landsholdets udviklingstrup.

 

Langt den overvejende del af GTS´s spillere har lært golf og har udviklet sig i Korsør Golfklub. Vi er stolte over, at vi har en klub og et juniorudvalg og et trænerteam, der producerer den ene topspiller efter den anden. Uden den indsats, var der intet GTS. Tak for det.

 

Uden vores trofaste sponsorer så det også sort ud. Langt størstedelen af GTS´s økonomi kommer fra virksomheder og organisationer, som kan se, at GTS er noget specielt og noget som er værd at støtte. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at den økonomiske situation i Danmark har gjort det sværere at skaffe økonomi til GTS. Des mere takker vi de, som trofast og loyalt holder ved.

 

Vi prøver ikke bare at blive dygtigere til golf, men også til at kommunikere. Følg med i GTS på vores hjemmeside: www.golfteamstorebaelt.dk

 

Følge også med i den løbende dialog på GTS-support på Facebook på: http://www.facebook.com/profile.php?id=1114591654#!/groups/gtssupport/

 

Tilsidst vil jeg bare ønske alle i og omkring GTS et godt nytår. Tak for jeres indsats. Spil godt og hold scoren lav. Og kan vi i 2012 ? Ja...Yes, we can !

 

Af: Steen Bersan

GTS bruttotrup 2012

 

Spillere:

 

Steen Tinning

Michael Jürgensen

Henrik S. Madsen

Brian Akstrup

Kenneth Stoumann

Daniel T. Nielsen

Mads  Dinesen Nielsen

Peter Staalbo

 

Frederik T. Nielsen

Rasmus Rosbæk

Marc Elkjær

Lars Folsberg

Christian Jacobsen

Jacob Enkebølle

Jonas Wendelboe

Rasmus R. Henningsen

 

Laust Olsen

Anders K. Mogensen

Claus Gjermandsen

Jakob Petersen

Patrick M. Sørensen

Steffen Dinesen

Mathias Jellinghof

Anders T. Hansen

Henrik Frederiksen

Jakob Kanstrup

 

Camilla Schou

Anna Frandsen

Sofie Karsberg

Kirstine Schou

Amalie T. Hansen

Emilie Birkvald

Louise Staalbo

 

 

Sportschef:

Steen Tinning

 

 

Kaptajner:

Kenneth Stoumann og Kenneth Nordblad

Per Riisberg og Jørn Egebech

Claus Gjermandsen

Louise T. Nielsen og Lotte Schou



__________________________________________

Golfteam Storebælt
Korsør Golfklub, Ørnumvej 8, DK4220 Korsør
T: 58 37 18 36 | golfteamstorebaelt@gmail.com
Lund Kommunikation