Brian Akstrup
Den lille spiller med det store spil
Brian Akstrup er opvokset i en lille by, der hedder Råsted på den vestjyske hede 15 km udenfor Holstebro. Startede med at spille golf som 9 årig og har været pro siden 2001.
Brian var på junior/ynglinge landsholdet fra 1997-2000 og har vundet DM for amatører både individuelt og som hold.
Brian har spillet 3 fulde år på Challengetouren, så det er blevet til over 60 turneringer i den næstbedste række i Europa, og 11 turneringer på Europatouren. Brians bedste placeringer er en 7. plads på Challengetouren og en 47. plads på Europatouren.
På banen ligner Brian ikke den fødte atlet, men tag ikke fejl. Brian udstråler ro og sikkerhed og spillet er ligeså tørt og solidt som hans jyske humor. Brian er kommet til GTS i år, og det hævet over enhver tvivl, at han både menneskeligt og spillemæssigt er en klar forstærkning for holdet.
Brian bor i en lejlighed på Islands Brygge i indre København, med sin kæreste Camilla og et sæt tvillinger.
Brian spiller for tiden med:
Driver TaylorMade R11
3wood TaylorMade R 9
TaylorMade jern MB x100 skafter
Wedges TaylorMade Z 52,56,60 grader
Scotty Cameron Putter New Port
Af: Steen Bersan


